Clairvoyance

En intensiv session fyldt med nye indsigter

Når du ankommer til klinikken, tager jeg godt imod dig, og du bliver tilbudt en kop te/kaffe og måske får du lyst til at svøbe dig i et tæppe før du sætter dig godt til rette i stolen.

 

Når vi begge er på plads, fortæller jeg dig grundigt hvordan jeg arbejder - og hvordan selve clairvoyancen kommer til at foregå.

 

Blandt andet fortæller jeg dig, hvilke etiske regler jeg arbejder under, og hvordan din rolle er i selve forløbet. Jeg instruerer dig grundigt i ikke at fortælle mig noget om dig selv under sittingen, og blot være åben for at tage imod de beskeder der kommer.

Derefter vil jeg bede dig tænde for optage-funktionen på din mobil, så du har mulighed for efterfølgende at genhøre vores session.

Hvis du ikke har en optager, så bruger vi min - hvorefter jeg lydfilen til dig.

Derefter går sittingen igang - den tager ca. 45 minutter.

Jeg får næsten altid info ind dagen før klienten kommer, hvilket jeg skriver ned - og denne info er som regel ret vigtig, så den videregives først.

 

Derefter arbejder jeg clairvoyant med din fortid, din nutid, dine potentialer i fremtiden og med dine guider - og måske kommer der afdødekontakt med en af dine kære afdøde, hvis du ønsker det.

 

I slutningen af sessionen, bliver der mulighed for at stille spørgsmål. Derefter modtages betaling, og vi aftaler evt. en ny tid.

Den info der kommer under en session, er som regel den, som er mest present i dit liv lige nu og her - og den som kan føre til den dybeste indsigt og den mest værdifulde videre udvikling. Svar og beskeder videregives, som jeg modtager dem oppefra - og i hver session rykker du dig et stort skridt nærmere hen til dét sted i dig selv og dit liv, hvor du længes efter at være.

En session er ofte meget følelsesladet, idet der arbejdes med din kerne som ofte gemmer på barndom, fortrængte minder og blokeringer. Derudover taler jeg med din sjæl, og den taler til mig - hvilket altid er enormt indsigtsfuldt og rørende. Det eneste det kræver af dig, for at få det fulde udbytte af en session og for at du flytter dig fremad, er at du er åben overfor de budskaber, råd og vejledning som der kommer igennem til dig. Du behøver ikke være troende, eller være særligt spirituelt anlagt. 

Ovenstående er et kort indblik i hvad du kan forvente, til en sitting hos mig. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker nærmere indsigt i forløbet.

Følg med på Instagram

  • Instagram

© Mia Groot/ Spirit by M